Tørrerummet ligger i kælderen, opgang M. For at vi alle kan få mest glæde af rummet, gælder disse regler:
1. Hent dit tøj, så snart det er tørt og senest 24 timer efter ophængning. Glemt tøj vil blive fjernet og kan senere hentes hos portneren.
2. Tørrestativer kan anvendes, hvis de klappes sammen og stilles op ad muren efter brug. Alle beboere har fri ret til at bruge de tørrestativer, der måtte stå i tørrekælderen.
3. Svedigt sportstøj må ikke hænges op i tørrekælderen.
4. Og til sidst et gammelt husmodertrick: Hvis tøjet ophænges vinkelret på snorene, med klemmer, fordobles kapaciteten i tørrekælderen.
Vaskerummet, ligger ved siden af tørrerummet, i kælderen, opgang M.
I maj 2008 bruger vi følgende vaskemidler fra Ecolab Modul:
Tensid M, vaskemiddel uden farve og parfume
Alkali M, vaskeforstærker uden farve og parfume
Ecobrite Perfect, blegemiddel (til hvid vask)
Ecobrite Softener Fresh, skyllemiddel
Hvis du vil vide mere, så klik ind på www.ecolab.dk
1. Vaskekort kan købes og optankes hos portneren - kun mod kontant betaling. Portneren kan normalt træffes på kontoret ca. kl. 07.00, 09.00, 12.00 og 14.30 eller kontaktes på telefon 2040 6963.
2. Der er automatisk vaskemiddeldosering (se ovenfor). Klik på hvidt eller kulørt vaskesymbol. I midterpositionen tilsættes intet vaskemiddel og man kan bruge sit eget.
3. Ændring eller afbrydelse af vask:
Når du har trykket på start-knappen, så har du kun 3 minutter til, i begrænset omfang, at ændre dine indstillinger.
Hvis du ikke kan foretage den ønskede ændring, må du dreje programvælgeren hen til ”udpumpning” (H).
Efter nogen tid vil det herefter være muligt at åbne lågen og starte helt forfra.
4. Yderdøren til opgang M må ikke stå åben, af hensyn til varmeforbruget. Af hensyn til beboerne i opgang M, bedes dørene lukket, IKKE smækket. Pumperne i dørene virker ikke så godt, og hele huset ryster, når dørene smækkes i.
5. Der kan foretages reservation af vaskemaskine nr. 1.
Nøglecylinder hertil kan bestilles hos portneren.
Tørretumbleren og vaskemaskine nr. 2 kan ikke reserveres.
Vis hensyn, og hjælp hinanden.
Således får vi alle mest mulig glæde af vaskerummet!