Pantebrev til sikkerhed for ejerforeningen
 

For at sikre ensartet sikkerhed for ejerforeningen Klintegaarden, blev der i 1994 tinglyst pantebreve til ejerforeningen i alle lejligheder (nr. 1-161).

Beløbet var på kr. 2.000,- pr. ejerfordelingstal, og det indeksreguleres hvert år.

De enkelte lejligheders fordelingstal er anført i pkt. 20.1. i "Vedtægter for ejerforeningen Klintegaarden", som er tinglyst den 13.03.2001.

Den samlede sum udgør således kr. 2.000,- x 1000, som indeksreguleres.
 

I takt med at dette "nye" pantebrev opnår førsteprioritets pant i et medlems lejlighed, kan et medlem begære det oprindelige ejerpantebrev aflyst.

Alle oprindelige ejerpantebreve, fra før 1994, givet i håndpant til ejerforeningen Klintegaarden, kan således aflyses.

Dette forudsætter at pantebrevet til ejerforeningen, tinglyst i 1994, får oprykning til 1 prioritet.

Derved er der til stadighed sikkerhed for ejerforeningens krav overfor ejerne, som det er beskrevet i vedtægter af 1994 og 2001.
 

Aflysning af det oprindelige ejerpantebrev, fra før 1994, vil oftest ske i forbindelse med, at lejligheden bliver handlet.

Klintegaardens administrator informerer da ejendomsmægleren om, at det er en del af den berigtigende rådgivers ansvar, at ovennævnte finder sted, såfremt køberen har ønske om aflysning af ejerpantebrev fra før 1994, givet i håndpant til ejerforeningen.


 
Lav din egen hjemmeside med mono.net